Anvendelse

Opskrift på kryddersnaps:

Vodka: 70 cl
Røllike: Tørrede blomster, 1/3 fyldt flaske
Trækketid: 1 uge
Lagring: 3 måneder, fortyndes efter behag

 

Medicinsk anvendelse:

Røllike har været meget anvendt som lægeplante både i Europa og Asien. Røllike er blevet brugt til sårbehandling. I Frankrig blev planten kaldt for tømmermandsurt, fordi særlig tømrermændene benyttede den, når de huggede eller skar sig. Planten er også blevet brugt som middel mod diarre, appetitløshed, hoste og mavekrampe. Som troldumsurt blev den brugt ved djævleuddrivelse. I naturmedicinen er Røllike fra oldtiden brugt til sårheling (kaldtes i romerriget for herba militaris), men har også mange andre egenskaber: mod forkølelse, kredsløbsforstyrrelser og kramper, reducerer for kraftig menstruation, indeholder bl.a. æterisk olie, som hæmmer betændelser og har antiallergisk virkning. Sænker blodtrykket og virker sveddrivende. I middelalderen kaldtes planten nogle steder næsegræs, og blev anvendt mod næseblod og nys.

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.