Kvan

   

Næsten alt på kvanplanten kan bruges. Det er en smagssag, hvilken del der giver det bedste resultat. De friske blade giver en meget anderledes kryddersnaps end den, man laver på roden, så her kan man eksperimentere. Vil man anvende roden, er det bedste tidspunkt i vinterhalvåret, og gerne sidst på vinteren, hvor roden er forberedt på det kommende forår, og er ladt med alle gode stoffer og mineraler.

Roden rengøres og skæres i skiver, og tørres den i et par dage. Kom den på vodka i en uges tid. Omstik under filtrering og gem flasken godt. Er den for kraftig, må den fortyndes en anelse. Kvansnapsen er velegnet til årelang lagring og bliver kun bedre med tiden.

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.