Kræge

Krægeblomme

Krægeblommen (Prunus Insititia) kaldes også vild blomme eller havreblomme og er i familie med slåen (Prunus Spinosa). Frugten er blådugget lige som slåen, men har i modsætning til slåen et velsmagende og saftigt frugtkød. Frugten er en anelse større end slåen, og skal plukkes sidst i oktober, inden frosten sætter ind og før fuglene har taget den.

Oprindelsen er ukendt, men man mener, at krægen er bragt til danske himmelstrøg af munke i 900-tallet. Anvendelsen har sandsynligvis været medicinsk, men frugten fandt senere anvendelse i husholdningerne, hvor den blev anvendt til syltning, marmelade og henkogning, og som tørrede frugter et tiltrængt vitamintilskud i diverse supper. Endvidere blev de anvendt til dyrefoder.

Krægen regnes for at være stamfader til de traditionelle danske blommesorter, som vi kender i dag.

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.