I al beskedenhed

. . . så hedder jeg Finn, og er sådan lidt over halvvejs i livet. Interessen for kryddersnaps er oparbejdet gennem adskillige år, hvor også andre interesser har præget fritiden. Uden at det på nogen måde kan relateres til hinanden, så startede det med dykning tilbage i midten af 70’erne, hvor Sportsdykkerklubben KVAK indtil slutningen af 80’erne var et centralt omdrejningspunkt for mine og familiens aktiviteter.

Dykningen blev afløst af mere hjemlige sysler, som jeg vil betegne ølbrygning som. Selvom aktiviteten for det meste foregik i Håndbryggerlauget af 1970, så foregik en væsentlig del af denne hobby også hjemme foran hanen ved fadølsanlægget. Brygprocessen foregik i foreningens lokaler i Brabrand, hvor det fra bunden blev lært, hvad der historisk set var en absolut nødvendighed for vore forfædre. Mange gode bryg er fremstillet og til tider har der været trængsel i bryggerset, hvor naboer og venner har været flittige til at deltage og bedømme det færdige resultat.

Efterhånden som tiden gik, dalede interessen. Ikke for øllet, men for det at fremstille det. Det var jo ind imellem hårdt arbejde. Ikke bare at bære øllet hjem, men også, når folk ikke mødte op og tog del i konsumeringen. 40 liter øl er en ordentlig sjat, når man er alene, så det fik en ende. På det tidspunkt var bjesk og bitter allerede på banen, så helt uden sysler i fritiden var man ikke.

I slutningen af 90’erne var tiden inde til en motorcykel. Efter at haft kørekort til motorcykel fra mit 22. år og uden nogensinde at have ejet en, voksede behovet frem som hos så mange andre gråsprængte herrer. Gennem en bekendt investeredes i en Yamaha 750 Virago, men den holdt kun en sæson, da man med en højde på 190 cm ikke sidder ret godt på sådan en. Den blev solgt efter et år med et symbolsk tab, og en Kawasaki 1500 importeret fra Tyskland blev løsningen. En cykel fra 1989, som er helt fantastisk til prisen. Mens det er normalt at betale op til 300.000 for en cykel i den klasse, så har min kostet mig ca. 90.000. Sammen med ligesindede deltager jeg i aktiviteter, der relaterer sig til motorcykler gennem Bikerfriends, en motorcykelklub for drenge og piger i en moden alder.

Halvvejs i livet er der således ikke ret meget mere at ønske, bortset fra tørre veje og masser af krydderurter. Selvom de to interesser, trafikmæssigt set, ikke går så godt i spænd sammen, så er det ingen sag at adskille dem. Begge giver mange og gode oplevelser hver for sig. Og tegner det til konflikt mellem dem, så er det ud med støttebenet, indtil de igen er klart adskilt.

Så er der så den sidste ting, som optager fritiden. I hvert fald i de mørke tider af året. Det at sidde og nørkle med en hjemmeside som denne. Mestendels for min egen skyld, men da mediet jo indbyder til, at den ganske verden, hvis de ellers forstår dansk, kan se, hvad jeg har på hjerte, er det en stor tilfredsstillelse at vide, at nogen måske finder siden og benytter de oplysninger, som er tilgængelige.

Når man så oven i købet kan benytte et program, der ikke koster noget, og anvende billeder uden beregning, så ligger der faktisk en forpligtelse til at levere et indhold, som tildels er selvskrevet, men som også er lånt fra andre med det formål at samle oplysningerne til fælles glæde.

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.