Galdebær

     

Planten er anvendt som lægeplante. De sorte bær er særdeles giftige – 10 – 20 bær er dødelig dosis for børn. Planten er sjælden.
I middelalderen har roden af Galdebær været brugt som forfalskning af Alrunerod, og fordelen ved Galdebær er, at den gror langt hurtigere og trives bedre i vores klima. Ulempen har så været, at man kan risikere at få voldsomt hududslet med blærer ved blot at røre planten.
Roden har været anvendt som abortmiddel og drasticum, dvs. den er voldsomt afførende, og mod epilepsi og lammelser. I middelalderen har den været anvendt som abortfremkaldende middel. I amuletter skulle Galdebær kunne bringe lykke og beskytte mod djævelen og lynnedslag og anden form for uvejr.
I 1970 blev det forbudt at anvende plantedelene i fødevarer, men anvendes i homeøpatien.

 

Planten er blevet kaldt uægte alrune, idet den i middelalderen blev brugt som forfalskning af Alrunerod.

 

Der er to arter af Galdebær, Enbo-Galdebær med sorte frugter er den giftigste. Tvebo-Galdebær (Bryonia Dioica) får røde bær. Symptomer på forgiftning er kvalme, opkastning, svimmelhed, lav temperatur og puls, udvidede pupiller.

 

Bør ikke forveksles med den meget giftigere plante Galnebær, der hører til natskyggefamilien.(Belladonna)

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.