Snapsedoktor

Du er havnet på en hjemmeside, der beskæftiger sig med fremstilling af håndlavet kryddersnaps. Man kalder det også bitter, bjesk, snaps, genever, dram, spids og mange andre ting, og der lige så mange opskrifter til og varianter af disse lyksaglige dråber, som der er brændevinsentusiaster. Så her er der virkelig tale om en uudtømmelig kilde.

Hvis du anstødes af ukorrekte oplysninger, så husk, at der kun står et menneske bag dette projekt. Undlad at trække på skuldrene, men tilrettevis mig, så oplysningerne på disse sider bliver så korrekte som muligt. Send mig en mail.

Navnet snapsedoktor refererer til flasken herover. Betegnelsen kendes fra Holmegaards Glas, men harmonerer slet ikke med ovenstående model. Se tillige under punktet Kuriosa.

Da jeg i sin tid fik flasken foræret, var den medfølgende betegnelse snapsedoktor. Et yderst passende navn til denne lille charmerende og særdeles anvendelige flaske.

En snapsedoktor er en flaske, hvor proppen er udformet som et glas. Meget snedig indretning som sikrer hurtig lindring og helbredelse.